Kan man bruge sine egne oplevelser, når man skal skrive en bog?

Ja, selvfølgelig. Det er da helt naturligt, da det jo er noget man selv har oplevet og derfor har et nært forhold til, på godt og ondt.

Jeg har f.eks. ladet Lena være født og opvokset i Simlångsdalen i Sverige. Det er et sted, jeg kender særdeles godt. Sammen med mine forældre, mens jeg var barn, og senere også sammen med min hustru har jeg tilbragt min en uge deroppe, hvert eneste år i omtrent 30 år.

Jeg benytter jo også Fjellerup som centralt sted i mine bøger, for det er her jeg lever mit liv og har min hverdag.

Det er straks noget andet med personer i bogen. Jeg har naturligt nok været inspireret af personer, jeg har kendt, enten privat eller gennem mit arbejde, men jeg vil aldrig kopiere en “rigtig” person ind i mine bøger. Visse karaktertræk har jeg dog brugt, koblet sammen med et fiktivt navn og fiktive egenskaber.

Der er med andre ord ikke mulighed for at kunne udpege nulevende personer og mene at de har stået model til en af mine fiktive personer.

Men jeg kan fortælle mere om læsernes forskellige meninger om dette i næste uge.

Min skriveproces

Hvordan skriver man en bog? Det er jeg tit blevet spurgt om og svaret for mig er ret enkelt.

Jeg går nogle ture, eller sidder bare stille i min stol, og pludselig dukker der nogle tanker op. Jeg får en ide til at fortælle en historie, gerne med et tema. Da det er kriminalromaner, jeg skriver, skal der selvfølgelig være nogen, der må lade livet til fordel for historien, men det skal også passe ind i det tema, som jeg har besluttet mig for i den aktuelle historie.

I bund og grund er der ikke så mange årsager til drab, som man måske forestiller sig. I min verden er der grådighed, misundelse, hævn, jalousi og had/kærlighed (der jo er to sider af samme sag).

Man kan så, som forfatter, videreudvikle og detaljere hvilken følelse, der lå bag handlingen, der gjorde en person til morder, og der er mange variationsmuligheder. I min første bog var temaet hævn og i den næste er temaet grådighed. Ved at nævne det her, har jeg trods alt ikke sagt for meget til at ødelægge spændingen i bogen.

Når jeg har fået ideen og tænkt den godt igennem begynder jeg at lave en plot-plan. Hvordan skal historien udvikle sig, hvem skal gøre hvad og hvornår og hvor skal det foregå. Når det er på plads er der en del research, der skal gøres, f.eks. hvilken virkning har et bestemt medicinsk produkt.

Så kan jeg ikke vente længere og jeg sætter mig ned og skriver prologen. Når den er skrevet, er jeg i gang og så starter min proces.

Min arbejdsplads som forfatter

Jeg skriver altid manus med små, nyspidsede blyanter på genbrugspapir (typisk prøveudskrifter fra min tidligere bog). Jeg har meget nemmere ved at få tankerne ned på papir med en blyant i hånden i stedet for at sidde med et tastatur. Når jeg overfører tankerne til blyanten, er den dog ikke altid lydig overfor mit hoved. Nogen gange tager blyanten magten og jeg sidder bare og skriver og skriver. Når jeg så er færdig med det jeg var ved at skrive, kan jeg nogle gange blive overrasket over, hvad der kom ned på papiret.

Et enkelt eksempel fra min kommende bog: En person, der skulle være en tilforladelig biperson, viste sig pludselig at være en grov person med slemme handlinger.

Når jeg efter flere måneder er færdig med mit første udkast til bogen, gennemlæser jeg manus og så bliver der ellers rettet, byttet rundt og genlæst flere gange, før jeg er tilfreds. Det er så betalæsernes tur til at læse og kommentere på mit oplæg.

Når jeg får svar fra mine betalæsere, gerne 2-3 personer i forskellige aldersgrupper, retter jeg endnu en gang, omskriver visse afsnit om nødvendigt og til sidst læser jeg korrektur på det færdige manus.

Så er det tid til at sende det ud på egen hånd til bedømmelse hos forlaget, og derefter forhåbentligt skrive kontrakt og lave udgivelsesplan.

Jeg tror jeg kom til at sige at det egentligt var ret enkelt, men når jeg læser hvad jeg lige har skrevet, må jeg indrømme at der ligger et stort arbejde i projektet, fra ideen kommer til bogen udkommer.

Men lad det ikke afholde dig fra selv at prøve, hvis du har gnisten. Det er ikke noget man kan leve af som ny forfatter, men det giver, i hvert fald mig, stor tilfredsstillelse at gennemføre processen hver gang.

I næste uge vil jeg fortælle om, hvordan jeg ind i mellem bruger egne oplevelser i min handling.

Titlen på min næste bog er jo en naturskreven lov.

Vi vil alle ende med at blive til jord/aske, men metoden varierer noget.

Nogen kommer af sted før de venter det, andre lever længere end de forventer, ja, måske endda håber på.

Min nye bog, der udkommer 30. oktober 2017 har selvfølgelig mindst et dødsfald inkluderet 😉

Men hvad det drejer sig om, hvor det foregår og hvem der har gjort hvad, må du vente lidt med at få at vide.

I tiden op til udgivelsen vil jeg dog løfte sløret (en lille smule) for, hvad der skal ske, så glæd dig, hvis du kan lide at følge Lena og hendes efterforskningsteam på nye, spændende opgaver.

Kender du ikke Lena i forvejen, ja, så kan du da stadig købe første bind i Fjellerup serien, med titlen “Du skylder et liv”. Den sælges i visse boghandler, på nettet eller ved direkte kontakt til mig. I sidste tilfælde kan du få den signeret.

Du har også muligheden for at låne den på dit bibliotek. Hvis de ikke har den, så bed dem om at hjemkøbe den, det plejer de at være flinke til, hvis der er efterspørgsel.

I næste uge vil jeg fortælle lidt om, hvordan mine bøger bliver til.

Jeg har taget springet og har investeret i et skriveprogram, der hedder Scrivener.

Jeg er normalt lidt skeptisk over for markedsførings folkenes store ord, men i dette tilfælde må jeg bøje mig.

Jeg arbejder nu i et system, hvor alle mine forskellige små afsnit, alle mine noter, alle mine research bilag og alle mine brainstorm lister er samlet et sted.

Jeg kan med andre ord tage hele mit arbejde med mig, hvis jeg vil sidde et andet sted og arbejde, enten hjemme eller på ferie. Det eneste jeg skal gøre, er at tage min PC med mig.

Jeg skal selvfølgelig lige huske min mus, min ledning og mit eksterne tastatur også 😉

Hvis du selv er forfatter, forfatterspire eller på anden måde har en masse notater, du skal holde styr på, kan jeg anbefale at bruge et skrivesystem, f.eks. Scrivener.

og nej, jeg har ikke fået betaling for at skrive dette, jeg er blot begejstret for systemet 😉 😉