Min skriveproces
Hvordan skriver man en bog? Det er jeg tit blevet spurgt om og svaret for mig er ret enkelt.
Jeg går nogle ture, eller sidder bare stille i min stol, og pludselig dukker der nogle tanker op. Jeg får en ide til at fortælle en historie, gerne med et tema. Da det er kriminalromaner, jeg skriver, skal der selvfølgelig være nogen, der må lade livet til fordel for historien, men det skal også passe ind i det tema, som jeg har besluttet mig for i den aktuelle historie.
I bund og grund er der ikke så mange årsager til drab, som man måske forestiller sig. I min verden er der grådighed, misundelse, hævn, jalousi og had/kærlighed (der jo er to sider af samme sag).
Man kan så, som forfatter, videreudvikle og detaljere hvilken følelse, der lå bag handlingen, der gjorde en person til morder, og der er mange variationsmuligheder. I min første bog var temaet hævn og i den næste er temaet grådighed. Ved at nævne det her, har jeg trods alt ikke sagt for meget til at ødelægge spændingen i bogen.
Når jeg har fået ideen og tænkt den godt igennem begynder jeg at lave en plot-plan. Hvordan skal historien udvikle sig, hvem skal gøre hvad og hvornår og hvor skal det foregå. Når det er på plads er der en del research, der skal gøres, f.eks. hvilken virkning har et bestemt medicinsk produkt.
Så kan jeg ikke vente længere og jeg sætter mig ned og skriver prologen. Når den er skrevet, er jeg i gang og så starter min proces.

Min arbejdsplads som forfatter
Jeg skriver altid manus med små, nyspidsede blyanter på genbrugspapir (typisk prøveudskrifter fra min tidligere bog). Jeg har meget nemmere ved at få tankerne ned på papir med en blyant i hånden i stedet for at sidde med et tastatur. Når jeg overfører tankerne til blyanten, er den dog ikke altid lydig overfor mit hoved. Nogen gange tager blyanten magten og jeg sidder bare og skriver og skriver. Når jeg så er færdig med det jeg var ved at skrive, kan jeg nogle gange blive overrasket over, hvad der kom ned på papiret.
Et enkelt eksempel fra min kommende bog: En person, der skulle være en tilforladelig biperson, viste sig pludselig at være en grov person med slemme handlinger.
Når jeg efter flere måneder er færdig med mit første udkast til bogen, gennemlæser jeg manus og så bliver der ellers rettet, byttet rundt og genlæst flere gange, før jeg er tilfreds. Det er så betalæsernes tur til at læse og kommentere på mit oplæg.
Når jeg får svar fra mine betalæsere, gerne 2-3 personer i forskellige aldersgrupper, retter jeg endnu en gang, omskriver visse afsnit om nødvendigt og til sidst læser jeg korrektur på det færdige manus.
Så er det tid til at sende det ud på egen hånd til bedømmelse hos forlaget, og derefter forhåbentligt skrive kontrakt og lave udgivelsesplan.
Jeg tror jeg kom til at sige at det egentligt var ret enkelt, men når jeg læser hvad jeg lige har skrevet, må jeg indrømme at der ligger et stort arbejde i projektet, fra ideen kommer til bogen udkommer.
Men lad det ikke afholde dig fra selv at prøve, hvis du har gnisten. Det er ikke noget man kan leve af som ny forfatter, men det giver, i hvert fald mig, stor tilfredsstillelse at gennemføre processen hver gang.
I næste uge vil jeg fortælle om, hvordan jeg ind i mellem bruger egne oplevelser i min handling.