Jeg har tidligere lovet at fortælle om nogle læseres opfattelse af, om det jeg skriver er korrekt.

Den første, jeg vil nævne, er af den opfattelse, at alle personer i “Du skylder et liv” er baseret på konkrete personer i Fjellerup og at han stort set kan genkende dem alle. Det kommer bag på mig, da jeg har opfundet personerne ud af min helt frie fantasi, men det har han nu en anden mening om. Ikke fordi det generer ham, tværtimod synes han det er sjovt at kunne identificere dem alle.

Til det kan jeg kun sige, at jeg må have ramt nogen egenskaber, som åbenbart også passer på de personer, han tænker på. Sandheden er, at det er fiktion.

Det bringer mig så til en anden læser, der har meddelt mig, at hun i hvert fald ikke vil anbefale min bog. Begrundelsen er, at hun, der har boet i Fjellerup i mange år, aldrig har hørt om, at der skulle vær fundet et lig på stranden!

Jeg har prøvet at overbevise hende om, at det jo bare er noget jeg har fundet på, men det duer ikke. Hvis det ikke er sket, kan man ikke skrive om det.

Heldigvis er de fleste læsere helt bevidst om, at det er fiktion og tager det for den historie, det nu engang er.